Danko Jones: “Det eneste, vi har brug for backstage, er vand og håndklæder”

Spotify er meget stolt af at præsentere Danko Jones’ første livealbum nogensinde, indspillet denne sommer i Stockholms største forlystelsespark. Vi kontaktede Danko Jones for at spørge dem om koncerten, deres turnéliv og det kommende studiealbum.

danko_730

Hvordan gik koncerten i Gröna Lund i Stockholm?
Det var alle tiders koncert. Vi kender Gröna Lunds historie, og vi følte os smigret over at blive bedt om at komme igen. Vi er klar til at vende tilbage en tredje gang, hvis de har lyst til at se os igen.

Hvad er jeres egen live yndlingsplade, og hvorfor?
Det må være “Soul Alive” af Solomon Burke og side 2 af ZZ-Tops “Tejas”- album. De er fantastiske eksempler på virtuos optræden.

Hvad har I altid på jeres rider på turnéer, og hvorfor?
Vand og håndklæder. Grundlæggende nødvendigheder, når vi optræder. Hvis der er mere, bliver vi for magelige til at levere et godt show. Der kan godt være andre ting på listen, men så er det sikkert til andre.

Fortæl mig om jeres første koncert nogensinde.
Vores første officielle koncert var i Montreal på et sted, der hed “Looneys”. Der var os, Sit N’ Spin fra New Jersey og de legendariske Spaceshits. The Spaceshits var springbræt for King Khan, Les Sexereenos og Mark Sultan. Ikke vores bedste show som band, men ganske mindeværdigt.

Hvad byder fremtiden på for Danko Jones?
Vi har netop afsluttet indspilningen af vores nyeste studiealbum. Vi har endda en titel til det, men det er så nyt, at det i skrivende stund stadig er en hemmelighed.