Our Interview with Avicii

Avicii: “I still feel lucky”

Aviccii

Avicii er tilbage! Her til september udgiver han sit debutalbum “TRUE”, og Spotify har talt med ham om den nye single, blanding af genrer, og hvordan han tackler sit ufatteligt hektiske turneringsliv.

 

Vi mødte Avicii kl. 2.30 om morgenen i hans garderobe, få minutter efter hans optræden foran 50.000 mudderindsmurte festivalgæster. Der er ingen tvivl om, at han regerer house-verdenen i øjeblikket, og her til september bliver hans debutalbum TRUE lanceret. I dag bliver en ny single fra albummet tilgængelig på Spotify. “Jeg ser virkelig frem til at lancere den nye single “You Make Me”. “Wake Me Up” har været utrolig populær, og dette nye nummer med Salem Al Fakirs fantastiske vokaler er anderledes end “Wake Me Up”, så derfor glæder jeg mig vildt til at se, hvilken feedback den får”, fortæller Avicii os.

Og ja, den tidligere single “Wake Me Up” blev en enorm succes. Det er en af de mest spillede sange nogensinde i dens første måned på Spotify, med mere end en million streams om dagen. Ifølge Avicii sætter sangen tonen for resten af albummet og hans nye sound.

Sp: Hvad mener du med, at den sætter tonen?

Sv: Det var ikke min mening at gøre “Wake Me Up” så akustisk, men da jeg kom hjem fra studiet, var jeg fuldstændig vild med alle instrumenterne og hele fornemmelsen. Det åbnede mine øjne op for, hvad jeg kunne gøre i de andre sange. Alting er stadig house-musik på albummet, men det er blandet med andre genrer, og efter min mening er det helt fantastisk fedt. Når blandingen ikke føles forceret, men bare organisk. Det er det, hele albummet drejer sig om.

Sp: Du startede dit arbejde med house-music på nogenlunde samme tidspunkt, som Spotify startede, så vores karrierer ca. lige gamle!

Sv: Jeg brugte Spotify lige fra starten. For mig betød det en ende på ulovlig download af musik. Man kunne få det hele lige så hurtigt og nemt. Jeg bruger det primært, når jeg selv vil lytte til noget musik, eller hvis jeg har inviteret venner til middag. Når jeg vil lytte til musik, bruger jeg som regel Spotify.

Sp: I 2011 spillede du 320 koncerter, og nu rejser du 200 dage om året, og du lader til at arbejde konstant. Du må ind imellem være fuldstændigt udmattet. Hvad motiverer dig til at blive ved?

Sv: Vi har reduceret det væsentligt. Så nu spiller jeg kun 150 koncerter i stedet for, ha ha! Det er stadig vildt mange. Men det har været min drøm – at gøre musikken til mit levebrød og rejse rundt, som jeg gør. Jeg føler mig stadig heldig. Det minder jeg mig selv om igen og igen, og det er sikkert det, der holder mig i gang.

Han hævder at være en ret rolig person, som nemt slapper af alene. Men hvad gør han, når han har brug for at være Tim Bergling frem for verdenskunstneren Avicii? “Så holder jeg fri en uge, hvor jeg enten tager hjem til Sverige eller et andet sted, hvor jeg kan slå min Avicii-side fra. Jeg prøver på ikke at tænke på musik eller på tingene på min huskeliste”, siger han.

Sp: Hvad tror du, du laver om ti år?

Sv: Forhåbentligt det samme, selvom jeg muligvis ikke spiller så meget live. Måske producerer jeg mere musik. Om ti år er jeg 33… Så jeg vil sikkert stadig kunne spille koncerter et par år endnu, håber jeg. Jeg har ingen specifikke mål, selvom jeg på en måde får nye mål hele tiden. Der sker flere og flere ting, som jeg aldrig havde troet, og musikken bliver større og større. Men jeg har nået alle de mål, jeg havde fra starten. Som f.eks. at være hovednavnet ved Ultra Music Festival i Miami. Nu kommer mit eget album på gaden, hvilket også er en milepæl. Det bliver virkelig sjovt at se, hvilken modtagelse albummet vil få. Jeg anede ikke, hvordan den første single “Wake Me Up” ville klare sig, det var lidt af et sats, men det overraskede mig, at den opnåede den popularitet, som den gjorde.

Foto: Johan Forsberg